I dag er offentligheden blevet præsenteret for et "resume af evaluering af Forsvarets indsats" ved dronehændelserne i efteråret.
Forsvarsminister Jeppe Bruus og forsvarschef Michael Hyldgaard præsenterede et resume af dronerapporten for pressen i dag. (Foto: © Sebastian Elias Uth, Ritzau Scanpix)
Dele af den længe ventede dronerapport er i dag blevet præsenteret på et noget kaotisk pressemøde i Forsvarsministeriet.
Spørgsmålene var mange og svarene færre. Nogle ting er vi dog alligevel blevet klogere på.
Lad os tage et kig på, hvad vi ved, og hvad vi stadig mangler svar på.
Der var droner over Danmark
Mange københavnere bemærkede det massive sikkerhedsopbud i hovedstadens gader tilbage i efteråret. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
Siden de første droner blev observeret den 22. september sidste år, er der ikke blevet fremlagt ét håndfast bevis for, om det egentlig var droner, der blev set over lufthavne og militære installationer i de efterfølgende dage.
Men der var tale om droner, slog forsvarsminister Jeppe Bruus (S) fast på pressemødet.
- Baseret på tekniske informationer og rapporter fra soldater så konkluderer Forsvaret, at der i flere tilfælde var tale om droner, sagde han.
Dronerne blev blandt andet set under EU-topmødet i København, som løb af stablen mellem den 30. september og den 2. oktober, blev der slået fast. Hvor dronerne blev observeret, mangler vi stadig svar på.
Der blev brugt termiske hjælpemidler
DR's forsvarskorrespondent hæfter sig ved udtrykket "termiske hjælpemidler" i redegørelsen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
Hvordan er dronerne blevet observeret?
- Der er tale om alt fra at bruge øjnene til at bruge termisk udstyr og radarudstyr, lød det fra forsvarschef Michael Hyldgaard.
Og det hæfter DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager, sig ved.
- Det er elektroniske apparater, som kan kigge om natten og har voldsom zoomkapacitet, og i nogle tilfælde kan tage billeder. Vi må tro på, at det her er mere og andet, end nogen der bare har stået på jorden og set noget, fortæller han.
Derfor kan det også misforstås, når Michael Hyldgaard siger, at beviserne er baseret på "soldaternes observationer", fortæller Mads Korsager.
- Soldaterne har jo ganske rigtigt stået og observeret, men kvaliteten af de observationer styrkes jo ved, at nogle af dem er sket igennem tekniske hjælpemidler.
Der blev ikke skudt mod passagerfly
I marts kunne DR fortælle , at der under hændelsen blev skudt op i luften mod "mulige droner" på et tidspunkt, hvor et civilt fly var i luften.
Ifølge Radio IIII fløj et rutefly fra selskabet Widerøe i samme tidsrum over netop det område. Flyet var på vej fra Bergen til Billund Lufthavn.
Men ifølge evalueringen blev der ikke skudt mod flyet.
Vi ved ikke, hvem der står bag
Særligt ét spørgsmål gik igen blandt journalisterne til pressemødet: Hvem står bag dronerne?
Og her begyndte det at blive mystisk, for det ville hverken forsvarsminister Jeppe Bruus (S) eller forsvarschef Michael Hyldgaard svare på.
Alligevel lød det fra Michael Hyldgaard, at han godt kunne regne ud, hvem det er.
- Når vi lægger tingene sammen, tænker jeg godt, at vi kan regne det ud, sagde han uden at ville uddybe, hvad han havde regnet sig frem til.
Og her lader der ikke til at være tale om hobbydroner, må man forstå. Dronerne er "en del af den påvirkning, der har fundet sted", lød det fra forsvarschefen.
- Vi er i en hybridkrig. Rusland laver hybridkrig mod Vesten. Vi ser det dagligt med cyberangreb og alt muligt andet, lød det supplerende fra forsvarsminister Jeppe Bruus.
Var der droner over Københavns Lufthavn?
Der hersker ikke tvivl om, at der er blevet set droner ved Københavns Lufthavn, har lufthavnens kommunikationsdirektør slået fast. (Foto: © Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix)
Luftrummet blev lukket i flere timer og flere hundrede afgange og landinger aflyst.
Men om det reelt var droner, fik vi ikke svar på. Den efterforskning ligger nemlig hos politiet, fortæller Mads Korsager.
- Dagens redegørelse handler udelukkende om det, der er sket i de militære systemer. Forsvaret hverken kan eller skal efterforske, hvad der ellers sker af ting ude i samfundet, så alle de observationer borgere har meldt ind, eller hvad der fløj eller ikke fløj over Københavns Lufthavn, ligger hos politiet, og det har vi stadig til gode at høre om, siger han.
Hvor mange droner og hvorhenne?
Der var tale om et yderst kaotisk pressemøde, hvor journalister talte i munden på hinanden, hvilket tydeligt irriterede forsvarsminister Jeppe Bruus (S). (Foto: © Sebastian Elias Uth, Ritzau Scanpix)
Mellem den 22. september og den 6. oktober sidste år modtog Forsvaret knap 200 meldinger om luftobservationer.
Forsvaret understreger dog, at der "med stor sandsynlighed ikke i alle tilfælde var tale om droner."
I alt præsenteres der fire eksempler i rapporten, hvor Forsvaret mener at have observeret droner.
Vi ved ikke, om der kun er tale om de fire droneaktiviteter, eller om der f…
Read the full article at DR Nyheder →